Behandling af herpes er rettet mod at undertrykke symptomer og reducere hyppigheden af tilbagefald, da virussen ikke kan elimineres fuldstændigt.
Genital herpes er en almindelig virussygdom, som rammer millioner af mennesker, og som kan have alvorlige konsekvenser for den reproduktive sundhed. Den kroniske betændelse, der er forbundet med denne infektion, udgør en risiko for fertiliteten og komplicerer graviditetsforløbet.
Hvordan herpes påvirker det reproduktive system
Herpes simplex-virus overføres hovedsageligt seksuelt, selv om HPV-1, som forårsager herpes på læberne, nogle gange fremkalder genitale læsioner gennem oro-genital kontakt. Når man først er blevet smittet, bliver virussen siddende i nervecellerne og aktiveres af stress, hormonelle forstyrrelser eller svækket immunforsvar. Symptomer (smertefulde udslæt, kløe, svie) forekommer ikke hos alle – ca. 80 % af tilfældene er asymptomatiske.
Kronisk inflammation forårsaget af genital herpes bidrager til udviklingen af sekundære infektioner (klamydia eller mycoplasma), som intensiverer patologiske processer i reproduktionsorganerne.
Hos kvinder fører hyppige tilbagefald til betændelse i livmoderhalsen eller livmoderslimhinden. Det reducerer chancerne for en vellykket embryoimplantation og øger risikoen for infertilitet. Hos mænd påvirker virussen sædkvaliteten ved at reducere sædcellernes bevægelighed. Desuden øger kombinationen af HPV og papillomavirus sandsynligheden for forstadier til kræft i livmoderhalsen, hvilket truer forplantningsevnen.
Risici for graviditet
Genital herpes er særligt farligt for gravide kvinder. En aktiv virus i tredje trimester kan føre til intrauterin infektion og forårsage medfødte anomalier hos fosteret (mikrocefali eller læsioner i nervesystemet). Risikoen for overførsel til den nyfødte under fødslen er helt op til 50 %, hvis moderen har aktivt udslæt. Dette kan fremkalde neonatal herpes, en alvorlig tilstand med høj dødelighed.
Kronisk inflammation er også forbundet med for tidlig fødsel og placentainsufficiens.
Tilgange til behandling
Behandlingen er rettet mod at undertrykke symptomer og reducere hyppigheden af tilbagefald, da det er umuligt at eliminere virussen fuldstændigt. Blandt de vigtigste metoder skiller sig ud:
- Antivirale lægemidler – ordineres til behandling af akutte episoder og undertrykkende behandling i tilfælde af hyppige tilbagefald.
- Immunmodulerende midler – bruges til at forbedre immunresponsen og forkorte varigheden af forværringer. Stoffet indgives subkutant og kombineres ofte med andre midler.
- Forebyggende foranstaltninger – undgåelse af stress, styrkelse af immunforsvaret, brug af barriereprævention.
Behandlingens effektivitet afhænger af individuelle karakteristika og rettidig henvisning til en læge.
Genital herpes er en alvorlig trussel mod den reproduktive sundhed og øger risikoen for infertilitet og graviditetskomplikationer. Tidlig opdagelse og kompetent behandling hjælper med at minimere konsekvenserne, men selvdiagnosticering og selvbehandling er ikke tilladt.
For valg af behandling og kontrol af tilstanden bør man kontakte en læge – gynækolog, urolog eller dermatovenerolog. Kun en professionel tilgang garanterer sikkerhed og bevarelse af helbredet.